Suzanne Collins: Gregor i Underlandet

Som nogen måske vil vide, er Suzanne Collins forfatteren til den fantastiske Hunger Games trilogi. Men før hun begyndte at skrive ungdoms-sf-dystopi, skrev hun en række bøger om Gregor i Underlandet. De er ikke så  barske som Hunger Games-trilogien, og henvender sig da også til et noget yngre publikum.

Gregor er 11 år. Han bor sammen med sin mor og to mindre søstre i New York. Hans far forsvandt sporløst for tre år siden, og savnet og længslen efter faren løber som en rød tråd gennem bind 1.
En dag finder hans lillesøster Boots på 2 år en åbning i vaskekælderen. Hun falder naturligvis gennem åbningen, Gregor lige efter hende, og så falder de lige som Alice i Eventyrland, længe, længe, længe. Og lander blidt i Underlandet, hvor alt det småkravl vi ikke regner for noget, dels er i menneskestørrelse, dels er intelligent. Men ikke nødvendigvis venligsindet!
Her er også mennesker, og en profeti der nødvendigvis omhandler vor helt. Han skal redde menneskene i Underlandet ved at føre krig mod de onde og lede rotter.

So far, so good, ligner det en helt almindelig hjem-ud-hjem fantasy. Velskrevet, jovist, men ikke noget ualmindeligt. Men det kommer heldigvis!

Det ualmindelige ligger delvis i at Gregor på ingen måde ønsker at være profetiens kriger. Han er sådan set ligeglad med at skulle redde nogen - og hvordan var det også lige at en 11-årig skulle kunne det? - og han har sine helt egne selviske grunde til at gå med på at drage mod rotternes land.
Men især er det Boots. Boots er intet mindre end en fantastisk tilføjelse til historien. Hun er sjov, besværlig, lugter, er i vejen, er knuselskelig, lige som virkelige to-årige er det. Der er intet til at pille en helt ned som at skulle skifte lortebleer, for ikke at tale om når Boots' hysteriske vredesudbrud kan benyttes som krigsvåben.
Hun gør forskellen på den udmærkede, men noget rutineprægede præstation (et 10-tal i gamle dage) og rykker bogen op i superligaen af mindeværdige bøger.

Jeg har også læst bind 2 og 3 i serien, der på samme måde udnytter Boots' personlighed til at give bøgerne et frisk pust. Og så er det jo ikke småting en forfatter kan slippe af sted med når der er en to-årig heltinde til stede. Man kunne have frygtet at de næste bind blev lidt trætte, når Gregor efterhånden accepterede at han er en helt, der er skrevet profetier om, men med Boots til at drive historien frem er det ikke noget problem.

Både min 15-årige og min 9-årige testlæser har været særdeles velfornøjede med første bind, og jeg nyder at kunne formidle denne skønne serie til alle eventyrlystne læsere fra 9 år og op til mindst 42!