Bogcafé og arbejdsglæde

I går var det dagen, jeg har arbejdet mig hen imod i lang tid. Anne Christines bogcafé for børn. Jeg har læst over 30 bøger, lavet folder til børnene og stikord til mig selv (30 bøger x mindst 3 navngivne personer kræver noteapparat).
Jeg var vældig spændt, for det var et sats: Kommer der nogen eller ej?

Stolene var stillet frem, alle bøgerne stod monteret på bordet med forsiden op og frem. Alt parat.

Kl. 11 stod de første børn klar. En mor, en far, 6 drenge og en pige satte sig til rette. Jeg fortalte og viste forsider. Klubben af Line Leonhardt var jeg særligt omhyggelig med formidlingen af. Den er nemlig rigtig fæl, og hvis man holder af små nuttede pelsdyr såsom dværghamstre skal man ikke læse denne bog.
Den blev nu lånt ud alligevel, sammen med en hel masse andre af de bøger, jeg viste frem.

Lidt over 12 var flokken dampet af og jeg kunne nå en bid frokost.
Lidt i 13 var jeg klar til at pakke væk og gå i gang med lidt hygge-revidering og oprydning i biblioteket, da 3 piger kom for også at få en solid dosis personlige anmeldelser. En lillesøster lyttede også med, og en pige, der ellers ikke gad det dér bogcafé kom til at sætte sig ned - og lånte også en bog med bagefter.

Så - succes! Totalt hyggeligt og jeg fik godt nok lånt en masse bøger ud. Det vil jeg gerne gøre igen måske til næste år?

Anne-Marie Donslund: Skate "Ramz"

Der er gang i anmelderiet, for på lørdag er der bogcafé for børn, og jo mere jeg har formuleret, jo bedre tror jeg selv på at det går! Jeg har fået lavet en pæn lille folder til formålet - jeg har lagt forsiden af den nederst i dette indlæg.

Der skrives mange bøger med fokus på drengeliv i øjeblikket. Jeg tror der er en mere eller mindre skjult dagsorden om at få flere drenge til at læse skønlitteratur - tiden må vise om det virker.

Skate "Ramz" er første del i en ny dansk skater-serie.
Teenagerne Rasmus "Ramz", Gustav "Gus" og Holger bruger al deres tid på at stå på skateboard. Skole, piger og forældre interesserer dem kun for så vidt at de kan undgå ballade. Men der er langt til den nærmeste skaterpark, så de tre drenge ønsker mere end noget andet at få bygget en i deres by.
De finder en forladt fabrikshal der ville egne sig perfekt til formålet. Men i hallen bor skralderen PsykoSvend, der måske er en sindssyg morder.
Da Rasmus mister sin fødselsdagsgave, et splinternyt supersejt skateboard, i den nedlagte fabrik kommer der skub i sagerne.

Som mor til en teenage-dreng synes jeg sproget mellem drengene er ret godt ramt. Jeg kender ikke så meget til skater-fagsproget, men selve omgangstonen og humoren virker autentisk. Når de tager pis på billetdamen i toget eller hadelæreren Brian Bæ er det lige i øjet.
Det virker også godt at drengene ikke er superdygtige til deres skatertricks, og at meget af tiden går med at samle sig selv op efter et fald.

Forældrene ligner også nogen jeg kender! Spændet mellem at være skideflinke og helt vildt irriterede/irriterende er godt ramt.

Den eneste jeg ikke er helt vild med, er hjemløse PsykoSvend. Drengenes skræk for ham er fint beskrevet, men det er godt nok belejligt at han lige har de egenskaber der kan gøre deres drøm til virkelighed. Men det er selvfølgelig nice at tænke sig at den slags kunne ske.

Wish me luck this saturday!

Camilla Wandahl: Havets tåre

Det nyeste påfund fra Zoom On er tilføjelsen 'romance' (og så et lyserødt hjerte, så man ikke er i tvivl). Jeg håber lidt at de potentielle læsere ikke bare tager bøgerne på romance-delen, for det ville faktisk være ærgerligt!

I "Havets tåre" er 16-årige  Lejla hovedperson. Hun var lige ved at drukne under en pludseligt opstået storm på havet for et år siden. Siden har hun ikke grædt, selv ikke da hendes forældre blev skilt.

Hendes morforældre inviterer hele familien (dog ikke Lejlas far) på krydstogt, og så sker der ting og sager. Lejla føler sig både frastødt og draget af havet, hun skal tage sig af sin irriterende kusine Vera på 14 år, og så er der Seth. Seth, som har grønt hår og gyldne øjne og er det lækreste, Lejla nogensinde har lagt øjne på.
Desværre er der også Seths flotte ekskæreste Ania med det brændende blik - og Lejlas mor der aldrig taler om noget der er vigtigt, men alligevel hele tiden vil tale med Lejla.

Historien handler ganske rigtigt om kærlighed, men jeg synes også den handler om at være ung og prøve at finde sine egne ben på trods af de modsatrettede krav, omgivelserne stiller. Og så synes jeg det var dejligt at bogen ikke kammede over i at handle om dødsønsker og den slags, selv om der på et tidspunkt er lagt op til det. Lejla er ikke specielt moden, men det passer måske meget godt med hvordan 16-årige piger er? Jeg har ingen piger selv, så jeg er både forskånet og afskåret fra at finde ud af det.

Alt i alt en fin læseoplevelse, som jeg tænker passer til piger fra ca. 11 år og opefter. Ikke som sådan en ungdomsbog, men det antyder forsiden heller ikke.

Marie Duedahl: Olga hader jul!

I mit bibliotek har vi lige fået en ny begynderlæsnings-serie ind ad døren: Olga-bøgerne.
De handler om Olga, der er nybagt skilsmissebarn, og om hendes ret så almindelige liv.

Ret forfriskende er her ingen overnaturlige væsner, og Olga er ikke mere speciel end alle andre børn.

I "Olga hader jul!" holder Olga jul for første gang sammen med sin far og hans nye kæreste. Olgas vrede over at alt er anderledes får hende til at gå ud og invitere to hjemløse til jul.
Katastrofen truer, men med humor og julesind ender historien lykkeligt.

Normalt er hverdagshistorier i begynderbøger både søde med sødt på og med meget forsimplede handlingsforløb. Andet er næsten ikke muligt når bøgerne skal være så lette at læse.
Men her lykkes det for forfatteren at præsentere hjemløse mennesker på en både sober og realistisk måde: De er fulde, beskidte og lugter grimt. Og man kan også blive lidt bange for dem!
Olgas følelser gennem bogen beskrives fint ved at hendes handlinger eller måden hun taler på peger på om hun er vred, bange, glad, etc.
Det forlænger historien men giver den til gengæld fylde og en nærhed man kan komme til at mangle i de allerletteste bøger.
De tegneserieagtige illustrationer af Stine Gram Sørensen hjælper også med hints til Olgas sindsstemning.

Olga-bøgerne er en fin serie, jeg ikke vil tøve med at give til begynderlæsere der har knækket læsekoden, samtidig med at de tør binde an med en bog med adskillige sætninger pr. side.

Lix er 7, hvis man synes det er vigtigt. Jeg synes det vigtigste er at vælge den rigtige bog til det rigtige barn.

Karen Thompson Walker: Miraklernes tid

Karen Thompson Walkers "Miraklernes tid" har fået fine anmeldelser, både amerikanske og danske.
Derfor havde jeg ret høje forventninger til bogen, der henvender sig til unge og voksne. 

Den handler om Julia, der er 11 år, da det viser sig at jordens rotation bliver langsommere og langsommere. I en slags dagbogsstil får læseren 'what if' fra den unge piges synspunkt. Den bedste del af bogen handler om at blive voksen i en verden, der er ganske anderledes end man på nogen måde kunne have forventet. 

Nu er jeg en ret hardcore læser. Både når det gælder børnebøger og ungdomsbøger, og især når det gælder science fiction. Og det må man vel have lov at kalde denne bog.
Jeg har læst enormt meget sci-fi, og det aller-aller-allervigtigste er, at den naturvidenskabelige præmis, hvad enten det er hyperspace, tidsrejser eller noget helt andet, hænger naturvidenskabeligt nogenlunde fornuftigt sammen og præsenteres så læseren tror på det.

Og lige netop her fejler "Miraklernes tid" eklatant.
Én ting er, at læseren aldrig får nogen som helst forklaring eller bud på hvorfor jorden pludselig roterer langsommere og langsommere.
Det kan jeg godt leve med, jeg som nyder zombier, som jo aldrig har nogen fornuftig sammenhæng med noget. Zombiehistorier er totalt tåbelige naturvidenskabeligt set, men fungerer vidunderligt som gyser-eskapisme.

Noget helt andet er, når forfatteren bruger en naturvidenskabelig mcguffin som trampolin for en række påstande der lyder sande i naturvidenskabens lys, men som er sludder og vrøvl.

I denne historie er det f.eks. vigtigt at jordens langsommere rotation forårsager øget tyngdekraft, hvilket får alle fugle til at falde til jorden og gå til grunde.
Det syntes jeg ærligt talt lød ret langt ude, så jeg konsulterede en ven, der er fysiker og ved meget mere om den slags end jeg gør.
Han svarede at 'ja, måske vil tyngdekraften forskubbe sig nogle få milligram når først jordens rotation er så langsom at en dag er flere uger lang'.
Prøv lige at tænke efter en gang: Fugle er faktisk enormt stærke i forhold til deres størrelse. Mange af dem flyver rutinemæssigt flere tusind kilometer hvert år, også i stormvejr. Store rovfugle kan holde til at styrtdykke mod jorden med 300 km/t og alligevel nå at bremse op inden de splatter ud på jordoverfladen.
Hvad er sandsynligheden for at ALLE fugle på én gang falder, så snart døgnet bliver dobbelt så langt?
Nej, vel?

At forfatteren ikke har styr på sine facts er er skidt fordi læseren måske rent faktisk tror på de forkerte 'videnskabelige' oplysninger.
Der er folk, der ville løbe bort hvis de så en brændende bil. Fordi biler i actionfilm i reglen eksploderer kort efter de er brudt i brand. I den virkelige verden sker det særdeles sjældent.

Når man får to halve sandheder udgør de ikke tilsammen en hel sandhed.
Der er så mange andre bøger derude, som ikke blander fiktion og naturvidenskab sammen på en så uhellig måde. Læs en af dem, og lad denne stå.