Karen Thompson Walker: Miraklernes tid

Karen Thompson Walkers "Miraklernes tid" har fået fine anmeldelser, både amerikanske og danske.
Derfor havde jeg ret høje forventninger til bogen, der henvender sig til unge og voksne. 

Den handler om Julia, der er 11 år, da det viser sig at jordens rotation bliver langsommere og langsommere. I en slags dagbogsstil får læseren 'what if' fra den unge piges synspunkt. Den bedste del af bogen handler om at blive voksen i en verden, der er ganske anderledes end man på nogen måde kunne have forventet. 

Nu er jeg en ret hardcore læser. Både når det gælder børnebøger og ungdomsbøger, og især når det gælder science fiction. Og det må man vel have lov at kalde denne bog.
Jeg har læst enormt meget sci-fi, og det aller-aller-allervigtigste er, at den naturvidenskabelige præmis, hvad enten det er hyperspace, tidsrejser eller noget helt andet, hænger naturvidenskabeligt nogenlunde fornuftigt sammen og præsenteres så læseren tror på det.

Og lige netop her fejler "Miraklernes tid" eklatant.
Én ting er, at læseren aldrig får nogen som helst forklaring eller bud på hvorfor jorden pludselig roterer langsommere og langsommere.
Det kan jeg godt leve med, jeg som nyder zombier, som jo aldrig har nogen fornuftig sammenhæng med noget. Zombiehistorier er totalt tåbelige naturvidenskabeligt set, men fungerer vidunderligt som gyser-eskapisme.

Noget helt andet er, når forfatteren bruger en naturvidenskabelig mcguffin som trampolin for en række påstande der lyder sande i naturvidenskabens lys, men som er sludder og vrøvl.

I denne historie er det f.eks. vigtigt at jordens langsommere rotation forårsager øget tyngdekraft, hvilket får alle fugle til at falde til jorden og gå til grunde.
Det syntes jeg ærligt talt lød ret langt ude, så jeg konsulterede en ven, der er fysiker og ved meget mere om den slags end jeg gør.
Han svarede at 'ja, måske vil tyngdekraften forskubbe sig nogle få milligram når først jordens rotation er så langsom at en dag er flere uger lang'.
Prøv lige at tænke efter en gang: Fugle er faktisk enormt stærke i forhold til deres størrelse. Mange af dem flyver rutinemæssigt flere tusind kilometer hvert år, også i stormvejr. Store rovfugle kan holde til at styrtdykke mod jorden med 300 km/t og alligevel nå at bremse op inden de splatter ud på jordoverfladen.
Hvad er sandsynligheden for at ALLE fugle på én gang falder, så snart døgnet bliver dobbelt så langt?
Nej, vel?

At forfatteren ikke har styr på sine facts er er skidt fordi læseren måske rent faktisk tror på de forkerte 'videnskabelige' oplysninger.
Der er folk, der ville løbe bort hvis de så en brændende bil. Fordi biler i actionfilm i reglen eksploderer kort efter de er brudt i brand. I den virkelige verden sker det særdeles sjældent.

Når man får to halve sandheder udgør de ikke tilsammen en hel sandhed.
Der er så mange andre bøger derude, som ikke blander fiktion og naturvidenskab sammen på en så uhellig måde. Læs en af dem, og lad denne stå.