mandag den 25. november 2013

Sødetime for søde piger - Rosie Banks: Det fortryllede slot

Jeg er ved at forberede en bogcafé for tweens. Hvert år udtages nogle fokusgrupper, som bibliotekerne i min kommune så arbejder med. Og i 2014 er en af fokusgrupperne tweens, og jeg skulle finde på et arrangement for dem.
Hvis du tænker "Arrrrrrgh," er du på linje med mig. Men før jeg gik ud og begik selvmord med en sløv brødkniv kom jeg altså på at lave bogcafé. 

Fordelene er legio: Det koster kun de timer, jeg putter i det, det er noget hvor jeg kan bruge mit materialekendskab og mine vidunderlige formidlingsevner, og hvis der ikke kommer nogen, kan jeg bare genbruge det jeg har forberedt i 1-1 formidlingen i udlånstiden.
What's not to like?

Det eneste det betyder, er at jeg er 'nødt til' at læse en hulens masse nye børnebøger for at være opdateret. Normalt lystlæser jeg sådan mest de der bøger, som drenge også læser. Hestebøger og venindetrakasserier har egentlig aldrig været højt på min læseliste, mens ægte gys efterlader mig søvnløs og svedende i sengen uger efter.
Men altså, i den gode sags tjeneste har jeg reserveret mig igennem en hyldemeter (mindst!!) af litteratur for disse såkaldte tweens. Også hestebøger og tøzede ditto.

Nå men først snuppede jeg denne her lyserøde sag med glimmer og politisk korrekte piger udenpå for at se hvad der er indeni.

"Det fortryllede slot". Af Rosie Banks, første del af serien "Det hemmelige rige". 

Bogen er desværre fuld af billeder af de her tre piger, der næsten hele tiden smiler sødt. Men det skal der måske til for at sælge bøger til tøzer? Jeg har jo kun drenge derhjemme, og de er altså meget mere til zombier, Minecraft og dystopi. Selv ham der er tween. Men han er selvfølgelig heller ikke målgruppe for denne bog...

De tre søde piger Ella, Sofie og Jasmin, som er hjerteveninder og helt sikkert aldrig skændes eller går bag hinandens ryg, finder en æske, der kun kan åbnes når alle tre lægger deres hænder på låget. *Venskab*
Vips kommer alfen Trixi og Kong Munter ud af skabet, og kongen har en mission til pigerne, idet den onde dronning Malice vil ødelægge hans 1000 års fødselsdag.
Pigerne synes det er helt fantastisk og tager omgående med alf og konge igennem skabet (øjner man lige en Narnia-reference her?) og til hans kongeslot.
Den onde dronning har sendt onde følgesvende ud for at ødelægge fødselsdagen, bl.a. ved at gøre alle skuespillerne så triste at de ikke kan optræde for kongen og hans hof. Heldigvis kan de tre piger så let som ingenting ryste både kulisser, skuespil og sang ud af ærmerne. De optræder selv og bryder derved den onde forbandelse! Bare ondskab i vores verden var lige så  nem at klare!
Til sidst vender pigerne tilbage til deres egen verden, men de lover at komme kongen til undsætning igen, og dermed er der sået frø til en lang, lyserød serie.

Bortset fra de tøsede billeder inde i bogen er historien ganske ok. Uden at den siger det højt, handler den om at overvinde besværlighederne ved at være hjælpsom og ved at udnytte hinandens styrker. Og så selvfølgelig at venskab er stærkere end al ondskab, og det er selvfølgelig ikke så tosset.
Når jeg alligevel synes at det er rigelig karikeret, er det måske fordi at jeg er vant til bøger, hvor pigerne er lidt mere realistiske i deres personligheder. Jeg er vant til at andre forfattere af pige-bøger gør lidt mere ud af konflikterne i historien, f.eks. ved at pigerne bliver uenige og er nødt til at overvinde deres irritation-vrede-skuffelse-utilstrækkelighed for at historien kan ende godt.
Men hvis man bare vil have et eventyr hvor der ikke går noget galt, og hvor hovedpersonerne altid er søde og positive, kan man ikke gå galt i byen.

Så det er det, jeg vil sælge den på: De søde piger overvinder alt med deres sødme og sammenhold.

Og så skynde mig at læse 3. del af Lauren Olivers Delirium-trilogi: "Requiem", hvor jeg er 100% sikker på at pigerne ikke er ret søde, og at deres problemer er en del sværere at løse. Jeg er spændt på hvor galt den ender. Men mere om det så snart jeg har læst den færdig!


torsdag den 14. november 2013

Når en boghandler er det bedste i hele verden

Jeg har et stykke tid gået og skumlet over en udsolgtmelding. Vores biblioteksvæsen havde bestilt næste bind i ungdomsserien Delirium af Lauren Oliver. Pandæmonium. Første del var helt vildt spændende, en super dystopisk ungdoms science fiction om kærlighed.
Synes du, det lyder selvmodsigende? Jamen, det er det ikke. Der er faktisk en del af den slags bøger i øjeblikket.

Hvis jeg nu siger Hunger Games trilogien (Suzanne Collins), eller Divergent-trilogien (Veronica Roth), eller Matched-trilogien (Ally Condie). Kender du dem ikke? Så har du noget at glæde dig til. De første to trilogier er både for drenge og piger, for voksne og unge. Ikke for børn under 11 år. Matched og Delirium er nok mest for unge piger og kvinder (ja ja jeg ved godt jeg nok lægger mig ud med nogen her).
Men spændende sf for unge, altså. Med kærlighed i. What's not to like?

Anyways, vi havde fået at vide af vores leverandør at bind to er udsolgt fra forlaget. Det tror jeg aldrig jeg har oplevet før med en børnebog. Med film og spil, javist, og det kan måske også ske med små oplag af digtsamlinger. Men hvordan kan en børnebog ikke være udgivet i nok eksemplarer til at bibliotekerne, der i forhold til mange, mange børnebøger er de største støtter af forfattere og forlag, ikke kan få de eksemplarer, de ønsker?

På børnebibliotekarernes facebook-side er sagen ret hot, for der er mange biblioteker der ikke har fået netop denne titel. Men så kom der et godt tip: Forhør dig hos din lokale boghandler! Selv om bogen er udsolgt fra forlaget, kan den jo godt være ude i boghandlerne...
Nogen gange føles det som om man er et kvaj. Tænk ikke at have fået den idé selv!
Så jeg ringede til den lokale Arnold Busck og fik et eksemplar lagt til side. Og til den i Valby, som havde hele to! Og da jeg kom forbi en Bog & Idé gik jeg derind og fik én mere.
Så NU er jeg bare glad. Første del låner godt ud, og vi har lånere der mere eller mindre tålmodigt venter på at vi skal få købt bind 2. Hurra! Hurra! Hurra!

Og som rosinen i pølseenden kom jeg til at købe et par engelske sf / fantasy til egen lystlæsning. Og en til min store
søn, der lykkeligt læser næsten det samme som jeg, sf og fantasy og gerne på engelsk. Han har læst den fantastiske Maze Runner-trilogi (James Dashner) og ville frygtelig gerne læse den prequel, der er udkommet sidste år (det vil jeg egentlig også gerne). Og den havde de altså i boghandlen. Tak, Arnold! Tak B&I!


tirsdag den 12. november 2013

Jeg kan stadig ikke flyve

Et af frynsegoderne ved at være bibliotekar er muligheden for at holde øje med alle de nye bøger der bliver købt på biblioteket. Jeg har et par forskellige søgestrenge jeg bruger en gang om ugen for at være på forkant - og selvfølgelig reservere alt hvad jeg har lyst til at læse.
Og det er meget!

Jeg har netop lånt en halv hyldemeters penge af nye bøger, og blandt dem var denne historiske børneroman af Anna Woltz.
Den er så god, at jeg blev helt lykkelig da jeg fik at vide at børnebiblioteket havde penge til overs til at købe ekstra bøger for inden året er omme! Den vil jeg nemlig gerne have i mit eget lille lokalbibliotek.

"Jeg kan stadig ikke flyve" er nok ikke en bog, der låner sig selv. Forsiden er ikke sådan medrivende, og emnet er meget smalt: Feriebørn fra Holland tilbringer 3 måneder i Danmark lige efter 2. Verdenskrig.
Men den er bare så skøn og velfortalt, at jeg er nødt til at prøve om ikke jeg kan formidle den.

Ida på 12 og Lukas på 13 er udsultede og afkræftede efter krigen. Landet er i ruiner, og da deres mødre får mulighed for at sende deres store børn på ferie i Danmark til opfedning, bliver de sendt af sted.
De to børn kender ikke hinanden, men ender hos samme familie.
De har hver deres hemmeligheder og skjulte sår fra krigen, og oveni skal de lære et nyt sprog og prøve at blive venner.
Bare beskrivelsen af rejsen fra et krigstræt Holland, gennem det fuldstændig sønderbombede Tyskland og endelig til fredelige Danmark, hvor der er masser at spise og befolkningen hverken er udsultet eller traumatiseret, er intens.
Og efterhånden som Idas store hemmelighed bliver afdækket, får læseren et godt billede af de omkostninger krig kan have hos børn.

Bogens klimaks er ikke så overvældende som i mange andre moderne bøger, men fortællingen har nu i en uges tid ligget hos mig og drejer stadig rundt i min bevidsthed. Der er helt sikkert mange voksne, der også kan have glæde af at læse en bog om et lille aspekt af 2. Verdenskrig, selv om den er skrevet for store børn og unge.
Bogen er dedikeret til forfatterens far samt til den familie, han boede hos i Danmark lige efter krigen.

mandag den 11. november 2013

½ lam og kunsten at udbene samme

Min mor ringede for en uges tid siden for at høre om jeg ville have et lam. Men jeg ville kun have ½. Der skal også være plads til det i fryseren, og vi skal også nå at spise det.
Så søndag formiddag stod jeg med 1 stor lammekølle, 1 stor bov, et stykke med ribben, en hals, ½ lever samt et stort stykke ryg.
What to do?
Det er så her, jeg er blevet så overlykkelig for youtube. Her kan man se tåbelige videoer om mangt og meget, men man kan også få hjælp til de ting man kun gør en gang i mellem eller måske for allerførste gang.
F.eks. at udbene en lammekølle eller en lammebov.
Jeg følte mig som en super-chef da jeg flåede skulderbladet fri af boven!
Vi spiste ribbenene til aftensmad og smed det udbenede kød i fryseren sammen med knoglerne, ryggen og halsen.
Vi skal have lavet en masse iransk mad af det: Mahiche ba baghali polo, Ghorme sabsi og kebab. Opskrifter følger, det lover jeg.
Ribbenene skar jeg fri af hinanden efter jeg havde fjernet en masse fedt. Gned dem med olivenolie, salt og peber og penslede dem med noget røget barbecue-ketchup. Ind i ovnen i en god halv time ved 200 grader. Og så dejlige nordjyske kartofler, skåret i kvarter, olierede og saltede og lidt hvidløg over. Jeg laver altid dobbelt så mange som jeg egentlig tror vi kan spise! Den slags 'pommes frites' er ret populære blandt mændene i huset.
Eneste anke var fra min store dreng - at der var for lidt kød, men at det dog blev opvejet af den passende mængde af kartofler.

søndag den 10. november 2013

En begyndelse

Min yndlingsblogger Julie http://thejulesrules.dk/ har opfordret mig til at skrive. Og blogge. Og ta mig lidt sammen.
Og jeg vil jo egentlig gerne. Skrive om mit liv, de bøger jeg læser, mine tanker og alt det dér som er så trivielt at ville skrive om på en blog.
Så nu prøver jeg.
Du er selv ude om det hvis du følger med. Og selvfølgelig osse hvis du ikke følger med ;-)

Jeg er børne/ungebibliotekar i et dejligt lille etrums-bibliotek i et større væsen.
Jeg er gift med min Azizam, og sammen har vi p.t. en teen og en tween, begge drenge. Og en hankat. Jeg er omgivet af hanner.
Manden i mit liv forstår ikke helt det med at jeg altid læser, når jeg da ikke er i gang med at spille computer. Runescape, Minecraft og nogle fjollede facebookspil. Til gengæld forstår jeg ikke helt hvad det fede er ved at se fodbold mellem to ligegyldige engelske hold. Eller nedrykningskampe i superligaen. Why?
Så elsker jeg at lave mad, underlige kreaprojekter der ofte omfatter mini-hamaperler eller broderi samt at flette usandsynligt indviklede julestjerner.

Jeg er beriget med forældre, en allerkæreste søster og en ditto bror.
Og så er der svigerfamilien i Iran. Der har jeg 5 svigerinder, 3 svogre og så deres mænd, koner, børn og børnebørn. Det er helt vildt når vi besøger dem, men også helt vildt hyggeligt.

Det var lidt om mig og om bloggen. Jeg skal lige læse en bog færdig, så er jeg her igen.