Jeg kan stadig ikke flyve

Et af frynsegoderne ved at være bibliotekar er muligheden for at holde øje med alle de nye bøger der bliver købt på biblioteket. Jeg har et par forskellige søgestrenge jeg bruger en gang om ugen for at være på forkant - og selvfølgelig reservere alt hvad jeg har lyst til at læse.
Og det er meget!

Jeg har netop lånt en halv hyldemeters penge af nye bøger, og blandt dem var denne historiske børneroman af Anna Woltz.
Den er så god, at jeg blev helt lykkelig da jeg fik at vide at børnebiblioteket havde penge til overs til at købe ekstra bøger for inden året er omme! Den vil jeg nemlig gerne have i mit eget lille lokalbibliotek.

"Jeg kan stadig ikke flyve" er nok ikke en bog, der låner sig selv. Forsiden er ikke sådan medrivende, og emnet er meget smalt: Feriebørn fra Holland tilbringer 3 måneder i Danmark lige efter 2. Verdenskrig.
Men den er bare så skøn og velfortalt, at jeg er nødt til at prøve om ikke jeg kan formidle den.

Ida på 12 og Lukas på 13 er udsultede og afkræftede efter krigen. Landet er i ruiner, og da deres mødre får mulighed for at sende deres store børn på ferie i Danmark til opfedning, bliver de sendt af sted.
De to børn kender ikke hinanden, men ender hos samme familie.
De har hver deres hemmeligheder og skjulte sår fra krigen, og oveni skal de lære et nyt sprog og prøve at blive venner.
Bare beskrivelsen af rejsen fra et krigstræt Holland, gennem det fuldstændig sønderbombede Tyskland og endelig til fredelige Danmark, hvor der er masser at spise og befolkningen hverken er udsultet eller traumatiseret, er intens.
Og efterhånden som Idas store hemmelighed bliver afdækket, får læseren et godt billede af de omkostninger krig kan have hos børn.

Bogens klimaks er ikke så overvældende som i mange andre moderne bøger, men fortællingen har nu i en uges tid ligget hos mig og drejer stadig rundt i min bevidsthed. Der er helt sikkert mange voksne, der også kan have glæde af at læse en bog om et lille aspekt af 2. Verdenskrig, selv om den er skrevet for store børn og unge.
Bogen er dedikeret til forfatterens far samt til den familie, han boede hos i Danmark lige efter krigen.