Jacob Wegelius: Den fantastiske historie om Sally Jones

Magt, svigt, sorg, kærlighed, naturens magt og kærlighedens ditto. Og så en gorilla. Det er ingredienserne i en dejlig bog, der ikke rigtig passer ind nogen steder i biblioteket. Hos os står den på højtlæsningshylderne, og det kan den da også godt. Men det er også en slags billedbog, eller måske graphic novel hvis jeg skal sætte historien på spidsen. Den er til børn, men voksne vil også nyde bogens fortælling, illustrationer og budskab.

Kort fortalt handler historien om gorillaen Sally Jones' forunderlige liv, fra hun bliver bortført fra sin mor i Afrikas regnskov og solgt til en tyrker der tager hende med til Istanbul. Hun oplæres som tyv, bliuver medhjælper i et omrejsende cirkus, lærer at køre bil, at sejle en båd, at reparere skibe og biler - og til sidst finder hun på forunderlig vis tilbage til den skov hun kom fra. Og hvad så? - Ja det må du selv læse!

Husk at nyde de dejlige illustrationer og den retfærdige straf der rammer de der ikke drager omsorg for deres abe!

Paolo Bacigalupi: Ship breaker

I en slidt og træt post-globalt opvarmet verden, lever teenagedrengen Nailer af at indsamle kobberledninger fra gamle skibe, så kobberet kan genbruges i nye skibe. En tydelig pendant til vore dages ophugning af skibe i Indien!
Nailer er en del af en ophugningsgruppe - en 'light crew' der tager sig af den lette del af ophugning. De har en kvota der skal nåes, og gud nåde og trøste en dreng som Nailer hvis han  bliver for stor til at kravle i de snævre udluftningskanaler - så er der bare sult, organdonation og prostitution tilbage. Nogle få bliver store og stærke nok til at blive tilbudt plads i 'heavy crews', der forestår selve opdelingen af skibene når alle værdifulde mindre dele er blevet fjernet.
Nailer drømmer som så mange andre om at finde noget ekstra godt så som masser af olie i et skib - et 'Lucky Strike', der kan gøre ham rig hvis han ellers kan holde sit fund hemmeligt for alle andre.
Efter en voldsom storm opdager Nailer og hans ven Pima en strandet clipper, et moderne sejlskib som nu er et super Lucky Strike hvis de ellers kan holde det skjult.
Det her er ikke action-sf eller kærligheds-sf. Ship breaker handler om overlevelse, om håb og drømme og om at kæmpe mod dårlige odds i en barsk verden hvor forskellen på rig og fattig i hvert fald ikke er mindre end i dag.
Nailers rejse mod lykke, rigdom og et bedre liv er en tur gennem et USA der mest af alt minder lidt om Mad Max-filmene.
Om det lykkes ham skal jeg ikke afsløre her, men jeg kan til gengæld garantere at jeg vil læse næste bind i serien

Marcus Sedgwick: Monsterbjergene (Elverpigen og Ravnedrengen)

For ikke så længe siden læste jeg "Skræmmeskoven", der er første del i serien om Elverpigen og Ravnedrengen. Nu har jeg så læst anden del og synes serien fortjener en anmeldelse.

Elverpigen er letfodet, dejlig og god til magi (synes hun selv). Hun har arvet en fortryllet bue fra sin mor, men har endnu ingen anelse om hvorfor den tryller som den gør.
Ravnedrengen har sort strithår, taler med dyr og nattesyn. Han har en rotte, der hedder Rotte og som bor sammen med ham. Og så er han faldet ud af sit træ og har mast Elverpigens hytte.
De bryder sig egentlig ikke så meget om hinanden og forstår heller ikke hinandens evner. Det, der binder dem sammen er dels at de har så forfærdelige navne at de ALDRIG må nævnes højt, dels at de sammen skal hindre den onde Dværgekonge i at ødelægge elvernes skov og redde hele verden!

I første bind skal de gennem Skræmmeskoven, hvor de dels får tre umådeligt tumpede og sultne trolde på nakken og dels finder ud af at Dværgekongen efter sigende findes ved Frådehavet langt fra elverfolkets skov. I andet bind er de igen nær ved at blive ædt af troldene, bliver stanget af en ged, fanget af en yeti og er nær døden i troldmandens slot. Her lærer de at Dværgekongen kun kan besejres af Det Syngende Sværd og Månens Tårer.

Når man ser på kortet i starten af bøgerne fremgår det med tydelighed at serien må være på mindst seks bind, for børnene skal helt sikkert også igennem Spøgelseshulerne, Rædselsbygen og Dødemarken. For til sidst at nå frem til Frådehavet og øen hvor Dværgekongen bor. Det minder jo en hel del om Emily Roddas serie "Deltoras bælte", men er her tilsat en hel del mere humor.

Bøgerne er sjove fordi børnenes forskellighed udstilles på en måde der viser hvor meget de egentlig har til fælles. De skændes meget af tiden - lidt som søskende gør, men de er også gode til at samarbejde når det er nødvendigt. Tegningerne i bogen er skønne (Pete Williamson har illustreret) og meget britiske. I starten da jeg bare kiggede på forsiden, troede jeg det var sådan en sødetime-agtig bog, men heldigvis er det en af de lidt skæve fantasy-bøger der også skal være plads til for den målgruppe.

Og målgruppen er efter min mening børn der er blevet sikre læsere og som tør binde an med en hel bog på 200 sider. Så - fra 8 eller 9 år og måske op til 11-12 år.

Jojo Moyes: Me before you (Mig før dig)

Egentlig var jeg i gang med at læse en god børnebog, men så faldt jeg over en helt fantastisk bog på arbejdet. Jeg ledte efter reserveringer, og så stod jeg pludselig med denne her i hånden.
Jeg har aldrig læst noget af Jojo Moyes før, men bagsideteksten var god (ja, jeg vælger også mine bøger på en god bagsidetekst), så jeg lod som om jeg ikke så den fesne forside og faldt i bogen med et plask!

Louisa Clark aka Lou er sådan stort set tilfreds med sit liv. Hun er servitrice i en lille café, har en kæreste der træner maraton hele tiden og som hun ikke holder så enormt meget af, og har ingen ambitioner overhovedet. Hun bor hjemme hos sine forældre samt storesøster Katrina og dennes lille søn Thomas. Familien har kun Lous og farens løn at opretholde livet med, så det er en katastrofe da Lous café lukker og hun bliver arbejdsløs.

Efter forsøg med McDonalds og den nærliggende kyllingefabrik får Lou noget overraskende en stilling som personlig hjælper for den unge Will Traynor, der har været ude for en voldsom ulykke der har skadet hans rygmarv og lammet ham, så han næsten intet kan selv.

Herfra skulle man tro at der var tale om en lidt chick-lit agtig romance med sygeplejersken der forelsker sig i den rige men skadede playboy og til sidst får de hinanden og han begynder at kunne gå igen.
Men sådan en bog er det slet ikke.

Begge personer har trods deres irriterende sider gode grunde til hvad de gør og ikke gør, og jeg kan desværre ikke referere noget som helst af det uden at mega-spoile læserens oplevelse. Men jeg lo undervejs og græd til sidst. Store, fede tårer faldt ned i aftensmaden på komfuret så der var lifligt saltet bagefter. Det satte mange, mange tanker i gang, fine tanker og fæle tanker, som nok skal bearbejdes lidt her bagefter.
Min eneste anke er, at jeg blev lidt forvirret over de korte fortælleskift undervejs, hvor vi skal se historien fra en bipersons vinkel i et enkelt kapitel. Men ok, det er en meget lille ting.

Bogen er oversat til dansk: "Mig før dig", så der er ingen undskyldninger for ikke at få sig en god omgang katharsis! Anbefales på det kraftigste til alle, der ikke behøver en lyserød forside for at græde, og også for mænd der tør læse en anderledes roman der egentlig ikke handler om kærlighed.

Kristina Ohlsson: Glasbørnene

Billie på 12 år og hendes mor flytter fra deres hus i Kristiansstad til et lille træhus i Åhus, 20 km væk. Billies far er død og hendes mor mener at det vil være bedre for dem at flytte væk. Billie er slet ikke enig, og hun synes at både det nye hus og ham der viser det frem til dem, er underlige og uhyggelige.
Men Billies mor synes om huset og køber det inklusive alle de gamle møbler den forrige familie har efterladt.
Snart sker der sære og urovækkende ting i huset, ting som kun Billie lægger mærke til. En lampe i loftet svinger frem og tilbage selv om der ikke er træk i huset. Genstande skifter plads, og nogle gange banker det på vinduet ind til Billies værelse om natten. Og når hun nævner det for sin mor, bliver hun affærdiget.
Heldigvis har hun sin gode veninde Simone og sin nye ven Aladdin til at hjælpe sig, og de tre børn går på jagt efter sandheden. Med stædighed og gå på-mod opsøger de bibliotek, arkiv, museum og diverse gamle mennesker der kender til husets tragiske historie og kan føje brikker til puslespillet om glasbørnene.
Billies sorg er ret underspillet, og jeg kan godt lide at hverdagslivet fylder mest. Sorgen findes, vreden findes, frygten findes, men det er også hverdag og der er venner og familie der skal passes.
Bogen har et godt flow, og læseren venter med spænding på en rimelig forklaring. Er der tale om spøgelser, eller er vi ude i en kriminalroman?
I mit bibliotek står bogen placeret i 'mystik', og det synes jeg passer godt til den.
Jeg synes nok at man skal være i hvert fald 10 år og en god læser, og så skal man have sans for det gådefulde.

Louise Haiberg: Oprører (Dæmondræberen: 1)

Det var først da jeg var ca. halvvejs i denne bog, at jeg fandt ud af at jeg sad med en ung dansk forfatters debutbog. Der udkommer mange fantasy-bøger af håbefulde (ofte unge) debutanter, og ganske mange af dem lider af debutantsyge. Dette karakteriseres ved et eller flere træk: At historien er et opkog på en anden kendt fortælling (vælg selv mellem Ringenes Herre, Harry Potter, Dødsspillet (som godt nok er SF) eller Twilight.), er dårligt fortalt og evt. lider af ringe sprogbehandling samt ofte også dårlig korrekturlæsning/stavekontrol fra forlagets side. Der er en særlig plads i Helvede for den slags forlag, der tager imod en bog og derefter mishandler den ved manglende forfattersupport og korrektur!

Sådan en debutroman er der dog ikke tale om her. Jeg troede først at det måtte være en oversat bog af en etableret forfatter, så godt var mit indtryk af bogen. Og undskyld til forfatter Louise Haiberg for at tro at hun var en udenlandsk forfatter.

Dominic er en dæmon, en fordømt sjæl som gennem pinsler er blevet til en af Helvedes soldater i kampen mellem Guds engle og de faldne engle.

Ved ubarmhjertig nedslagtning af andre dæmoner har han tilkæmpet sig en plads som en af Lucifers generaler, øverst blandt dæmoner, direkte under djævlene. 

Mellem slagene broderer dæmonerne korssting på livet løs, for man skal jo have noget at tage sig til i evigheden. Hvor syret er det lige!

Det er dog ikke nok for Dominic, der begynder at stille sig selv flere og flere spørgsmål omkring både djævle og engle og krigen imellem dem.

Bogen springer i tid, så vi i fragmenter får Dominics historie fortalt - noget der fastholder spændingen omkring hans motiver og handlinger. I hele første del følger vi hans historie fra han blev dæmon og til den dag hvor han har en afgørende samtale med selveste ærkeenglen Michael. Trods det at han er ældre end Methusalem er han ung mand af sind: Højrøvet, selvfed og heldigvis også selvironisk. 

I anden del møder vi den faldne engel Syranthia, og derefter skiftes der synsvinkel fra kapitel til kapitel. Det virker først lidt forvirrende, men ret hurtigt opdager læseren at der er god grund til endnu en fortællerstemme. Hun ved nemlig ting han ikke ved, og hendes historie er på sofistikeret vis også en del af hans historie. Hun er desværre ikke helt så interessant som Dominic, måske også fordi vi ikke når at lære hende så godt at kende.

Som det fremgår af ovenstående, var det en virkelig god læseoplevelse, og jeg glæder mig meget til næste bind i serien, der ifølge Tellerup udkommer til november.

Tor Erling Naas: Abefjæs. Illustreret af Sigbjørn Lilleeng

Martins far er død. Martin og hans mor flytter fra sted til sted. Moren tager et job, så et til og så et tredje, og så flytter de. I reglen når Martin lige er faldet til og har fået et par venner.
Men i de flyttekasser der aldrig bliver pakket ud - hvor farens ting ligger - finder Martin en dag en minidiskoptager. Det var hans fars, og den er fuld af musik.
Den sidste optagelse er dog ikke musik, men noget helt andet...

Abefjæs er en interessant blanding af ungdomsroman og superheltetegneserie. Tilsat et par solide skefulde hemmeligheder, løgne, mysterium og science fiction bliver læseren smidt rundt i mange genrer i løbet af fortællingen.
Martin er ramt af sorg og frustration, der udløses i natlige ture oppe i de højeste bygninger i byen. Han kan ikke selv rigtig huske dem, men de tiltrækker sig efterhånden større og større opmærksomhed fordi han efterlader sig tydelige spor. Hans vrede mod sin hemmelighedsfulde mor vokser sig større og større efterhånden som minidiskens indhold tvinger ham til at stille spørgsmålstegn ved alt hvad han tror han ved.

Undervejs gik jeg fra den ene teori til den anden om hvad der egentlig var sket for Martins familie, men historien foretager mange uventede drejninger, så det var faktisk først hen imod slutningen at jeg var ved at forstå hvad det hele gik ud på.
De tegnede dele handler om hvad Martin oplever, de skrevne dele er hans diktat til minidisken om hvad der sker i hans liv. Bogen spænder over ungdomslivets fortrædeligheder, graffiti og parkour, dagbogsgenren og den gedigne spændingsroman med et mysterium som omdrejningspunkt.

Jeg er lige ved at tro at selv min hårdhudede yngste søn (næsten 10 år gammel) ville kunne have glæde af denne hybrid, men jeg vil mene at den henvender sig til både unge og unge voksne fra omkring 14 år og opefter.