Paolo Bacigalupi: Ship breaker

I en slidt og træt post-globalt opvarmet verden, lever teenagedrengen Nailer af at indsamle kobberledninger fra gamle skibe, så kobberet kan genbruges i nye skibe. En tydelig pendant til vore dages ophugning af skibe i Indien!
Nailer er en del af en ophugningsgruppe - en 'light crew' der tager sig af den lette del af ophugning. De har en kvota der skal nåes, og gud nåde og trøste en dreng som Nailer hvis han  bliver for stor til at kravle i de snævre udluftningskanaler - så er der bare sult, organdonation og prostitution tilbage. Nogle få bliver store og stærke nok til at blive tilbudt plads i 'heavy crews', der forestår selve opdelingen af skibene når alle værdifulde mindre dele er blevet fjernet.
Nailer drømmer som så mange andre om at finde noget ekstra godt så som masser af olie i et skib - et 'Lucky Strike', der kan gøre ham rig hvis han ellers kan holde sit fund hemmeligt for alle andre.
Efter en voldsom storm opdager Nailer og hans ven Pima en strandet clipper, et moderne sejlskib som nu er et super Lucky Strike hvis de ellers kan holde det skjult.
Det her er ikke action-sf eller kærligheds-sf. Ship breaker handler om overlevelse, om håb og drømme og om at kæmpe mod dårlige odds i en barsk verden hvor forskellen på rig og fattig i hvert fald ikke er mindre end i dag.
Nailers rejse mod lykke, rigdom og et bedre liv er en tur gennem et USA der mest af alt minder lidt om Mad Max-filmene.
Om det lykkes ham skal jeg ikke afsløre her, men jeg kan til gengæld garantere at jeg vil læse næste bind i serien

Kristina Ohlsson: Glasbørnene

Billie på 12 år og hendes mor flytter fra deres hus i Kristiansstad til et lille træhus i Åhus, 20 km væk. Billies far er død og hendes mor mener at det vil være bedre for dem at flytte væk. Billie er slet ikke enig, og hun synes at både det nye hus og ham der viser det frem til dem, er underlige og uhyggelige.
Men Billies mor synes om huset og køber det inklusive alle de gamle møbler den forrige familie har efterladt.
Snart sker der sære og urovækkende ting i huset, ting som kun Billie lægger mærke til. En lampe i loftet svinger frem og tilbage selv om der ikke er træk i huset. Genstande skifter plads, og nogle gange banker det på vinduet ind til Billies værelse om natten. Og når hun nævner det for sin mor, bliver hun affærdiget.
Heldigvis har hun sin gode veninde Simone og sin nye ven Aladdin til at hjælpe sig, og de tre børn går på jagt efter sandheden. Med stædighed og gå på-mod opsøger de bibliotek, arkiv, museum og diverse gamle mennesker der kender til husets tragiske historie og kan føje brikker til puslespillet om glasbørnene.
Billies sorg er ret underspillet, og jeg kan godt lide at hverdagslivet fylder mest. Sorgen findes, vreden findes, frygten findes, men det er også hverdag og der er venner og familie der skal passes.
Bogen har et godt flow, og læseren venter med spænding på en rimelig forklaring. Er der tale om spøgelser, eller er vi ude i en kriminalroman?
I mit bibliotek står bogen placeret i 'mystik', og det synes jeg passer godt til den.
Jeg synes nok at man skal være i hvert fald 10 år og en god læser, og så skal man have sans for det gådefulde.

Tor Erling Naas: Abefjæs. Illustreret af Sigbjørn Lilleeng

Martins far er død. Martin og hans mor flytter fra sted til sted. Moren tager et job, så et til og så et tredje, og så flytter de. I reglen når Martin lige er faldet til og har fået et par venner.
Men i de flyttekasser der aldrig bliver pakket ud - hvor farens ting ligger - finder Martin en dag en minidiskoptager. Det var hans fars, og den er fuld af musik.
Den sidste optagelse er dog ikke musik, men noget helt andet...

Abefjæs er en interessant blanding af ungdomsroman og superheltetegneserie. Tilsat et par solide skefulde hemmeligheder, løgne, mysterium og science fiction bliver læseren smidt rundt i mange genrer i løbet af fortællingen.
Martin er ramt af sorg og frustration, der udløses i natlige ture oppe i de højeste bygninger i byen. Han kan ikke selv rigtig huske dem, men de tiltrækker sig efterhånden større og større opmærksomhed fordi han efterlader sig tydelige spor. Hans vrede mod sin hemmelighedsfulde mor vokser sig større og større efterhånden som minidiskens indhold tvinger ham til at stille spørgsmålstegn ved alt hvad han tror han ved.

Undervejs gik jeg fra den ene teori til den anden om hvad der egentlig var sket for Martins familie, men historien foretager mange uventede drejninger, så det var faktisk først hen imod slutningen at jeg var ved at forstå hvad det hele gik ud på.
De tegnede dele handler om hvad Martin oplever, de skrevne dele er hans diktat til minidisken om hvad der sker i hans liv. Bogen spænder over ungdomslivets fortrædeligheder, graffiti og parkour, dagbogsgenren og den gedigne spændingsroman med et mysterium som omdrejningspunkt.

Jeg er lige ved at tro at selv min hårdhudede yngste søn (næsten 10 år gammel) ville kunne have glæde af denne hybrid, men jeg vil mene at den henvender sig til både unge og unge voksne fra omkring 14 år og opefter.