Paolo Bacigalupi: The Windup Girl

Her i sommer er der ikke blevet læst så meget - jeg har syet en tiger til mit bibliotek, holdt ferie, ferie og mere ferie. Skønt! Men alligevel har jeg fået læst en lille smule, og her er en særlig bog som jeg bliver nødt til at læse igen, snart. Måske skulle jeg købe den? Den kan lånes på nogle ganske få biblioteker i Danmark.

The Windup Girl foregår i en ikke alt for fjern fremtid. Den globale opvarmning har for længst ødelagt store dele af verdens landområder, olien er også sluppet op og forskellige menneskeskabte biologiske plager løber løbsk på Jorden.

I Thailand søger Anderson Lake efter fødevarer, der burde være uddøde. En eller anden genopliver planter som man troede forlængst udryddet. Han er udsendt af et gensplejsningsfirma der ligger i resterne af USA, og hans dække er en fabrik der på forsøgsbasis fremstiller fjedre, der med en særlig algebehandling kan komprimeres særlig meget, så de kan indeholde enorme mængder potentiel energi.

Hock Seng er Anderson Lakes næstkommanderende, en kinesisk flygtning der har sin helt egen dagsorden. Selv om han lever på tålt ophold i Thailand, stræber han stadig efter at genrejse sin slægt efter hele hans familie blev slagtet i Kina. Og hvis indholdet af Anderson Lakes pengeskab kan gøre det for ham, er hverken bedrag eller mord for stort et offer.

Emiko er 'optrækkerpigen'. Genetisk konstrueret og trænet til at være rige japaneres legetøj er Emiko efter manges mening ikke et menneske. Hendes rykvise bevægelser gør hende let at genkende, og da hun ikke er designet til at kunne svede, overopheder hun let og har hele tiden brug for dyr nedkøling i det hede Thailand. Hendes mæcen har forladt hende og hun henslæber sin tilværelse som prostitueret i den thailandske slum.

Jaidee er "Tigeren af Bangkok". En af 'hvidskjorterne', altså politiet, vild og ukorrupt, sådan da. Han hader handelsministeriet og kan finde på lidt af hvert for at genere dem.

Alle disse mennesker eksisterer i et Bangkok der ligger væsentligt under havets overflade og hvor pumperne kører i døgndrift for at holde vandet ude på den anden side af de enorme barrierer der beskytter byen.

Da Jaidee under en ransagning brænder en sending maskiner ned, der var på vej til Anderson Lakes fabrik starter en kæde af hændelser, der får indflydelse på alle disse personer - og alle andre i Bangkok.

Bogens force er beskrivelsen af et Thailand hvor den fugtige varme, manglen på energi til at drive maskiner og de deraf afledte kreative løsninger der opstår er meget sanseligt beskrevet. Menneskerne lever side om side med genetiske nyskabelser som mastodonter, der leverer trækkraft til fabrikkerne samt Chesires, der er en slags katte med kamæleon-evner. Politik og menneskeskabte sygdomme, ære og ydmygelse er bundet sammen i komplekse knuder omkring bogens hovedpersoner. Helt til sidste kapitel var jeg i tvivl om hvordan bogen ville ende, hvem der mon ville leve (om nogen) og om der var en fremtid for resten. Det ved jeg nu, og jeg vil gerne anbefale bogen til den der gerne læser avanceret science fiction og som nyder en velskrevet bog.

Paolo Bacigalupi: Ship breaker

I en slidt og træt post-globalt opvarmet verden, lever teenagedrengen Nailer af at indsamle kobberledninger fra gamle skibe, så kobberet kan genbruges i nye skibe. En tydelig pendant til vore dages ophugning af skibe i Indien!
Nailer er en del af en ophugningsgruppe - en 'light crew' der tager sig af den lette del af ophugning. De har en kvota der skal nåes, og gud nåde og trøste en dreng som Nailer hvis han  bliver for stor til at kravle i de snævre udluftningskanaler - så er der bare sult, organdonation og prostitution tilbage. Nogle få bliver store og stærke nok til at blive tilbudt plads i 'heavy crews', der forestår selve opdelingen af skibene når alle værdifulde mindre dele er blevet fjernet.
Nailer drømmer som så mange andre om at finde noget ekstra godt så som masser af olie i et skib - et 'Lucky Strike', der kan gøre ham rig hvis han ellers kan holde sit fund hemmeligt for alle andre.
Efter en voldsom storm opdager Nailer og hans ven Pima en strandet clipper, et moderne sejlskib som nu er et super Lucky Strike hvis de ellers kan holde det skjult.
Det her er ikke action-sf eller kærligheds-sf. Ship breaker handler om overlevelse, om håb og drømme og om at kæmpe mod dårlige odds i en barsk verden hvor forskellen på rig og fattig i hvert fald ikke er mindre end i dag.
Nailers rejse mod lykke, rigdom og et bedre liv er en tur gennem et USA der mest af alt minder lidt om Mad Max-filmene.
Om det lykkes ham skal jeg ikke afsløre her, men jeg kan til gengæld garantere at jeg vil læse næste bind i serien

Jojo Moyes: Me before you (Mig før dig)

Egentlig var jeg i gang med at læse en god børnebog, men så faldt jeg over en helt fantastisk bog på arbejdet. Jeg ledte efter reserveringer, og så stod jeg pludselig med denne her i hånden.
Jeg har aldrig læst noget af Jojo Moyes før, men bagsideteksten var god (ja, jeg vælger også mine bøger på en god bagsidetekst), så jeg lod som om jeg ikke så den fesne forside og faldt i bogen med et plask!

Louisa Clark aka Lou er sådan stort set tilfreds med sit liv. Hun er servitrice i en lille café, har en kæreste der træner maraton hele tiden og som hun ikke holder så enormt meget af, og har ingen ambitioner overhovedet. Hun bor hjemme hos sine forældre samt storesøster Katrina og dennes lille søn Thomas. Familien har kun Lous og farens løn at opretholde livet med, så det er en katastrofe da Lous café lukker og hun bliver arbejdsløs.

Efter forsøg med McDonalds og den nærliggende kyllingefabrik får Lou noget overraskende en stilling som personlig hjælper for den unge Will Traynor, der har været ude for en voldsom ulykke der har skadet hans rygmarv og lammet ham, så han næsten intet kan selv.

Herfra skulle man tro at der var tale om en lidt chick-lit agtig romance med sygeplejersken der forelsker sig i den rige men skadede playboy og til sidst får de hinanden og han begynder at kunne gå igen.
Men sådan en bog er det slet ikke.

Begge personer har trods deres irriterende sider gode grunde til hvad de gør og ikke gør, og jeg kan desværre ikke referere noget som helst af det uden at mega-spoile læserens oplevelse. Men jeg lo undervejs og græd til sidst. Store, fede tårer faldt ned i aftensmaden på komfuret så der var lifligt saltet bagefter. Det satte mange, mange tanker i gang, fine tanker og fæle tanker, som nok skal bearbejdes lidt her bagefter.
Min eneste anke er, at jeg blev lidt forvirret over de korte fortælleskift undervejs, hvor vi skal se historien fra en bipersons vinkel i et enkelt kapitel. Men ok, det er en meget lille ting.

Bogen er oversat til dansk: "Mig før dig", så der er ingen undskyldninger for ikke at få sig en god omgang katharsis! Anbefales på det kraftigste til alle, der ikke behøver en lyserød forside for at græde, og også for mænd der tør læse en anderledes roman der egentlig ikke handler om kærlighed.

Ilsa J. Bick: Ashes

En af mine ikke-så-hemmelige laster er at se på når mine drenge spiller. Nogen gange ender jeg med også at spille, jeg nævner i flæng: Minecraft, Rayman, Ratchet & Clank. Desværre er jeg idiot til Portal, som ellers er et super fascinerende spil. 

Nå men jeg kom til at tænke på et spil, der hedder "The last of us". Det handler om manden Joey, der samler den 14-årige pige Ellie op og rejser med hende gennem en post-apokalyptisk verden hvor store dele af menneskeheden er blevet angrebet af en svamp, der gør dem til en slags zombier. Historien er virkeligt spændende, grafikken er overlegen, og det fedeste i verden er at se på mens den store dreng spiller med en af sine venner, mens de analyserer og fortolker spillet som om de havde dansktime. De er selvfølgelig ikke klar over, at det er dét, de gør :-)

De to hovedpersoner kæmper hårdt for at redde sig selv og hinanden i en verden der er helt smadret, og hvor man ikke engang kan stole på de andre raske mennesker, man møder.

Og grunden til at jeg kom til at tænke på dette spil, er den bog, jeg lige er blevet færdig med: Ashes.

Alex på 17 er taget ud i ødemarken for sige et sidste farvel til sit liv. Hun er ramt af en hjernetumor og har både mistet lugtesans og livsmod. Netop da kortlutter en sønderrivende elektromagnetisk puls al elektronik og ændrer de fleste mennesker. Nogle får supersanser: de kan høre, lugte, føle bedre end alle andre. Men langt de fleste får en ubetvingelig lyst til at æde andre mennesker. 

Alex og verdens mest irriterende 8-årige pige: Ellie, møder Tom, der er veteran fra Afghanistan. De tre kæmper for at overleve i ødemarken, hvor mangel på mad og rent vand er lige så farligt som de zombier der gerne vil æde dem.

Undervejs bliver de splittet fra hinanden, og cirka halvvejs inde i bogen skifter den karakter, da Alex alene og i meget dårlig tilstand når frem til byen Rule. Her er der en blanding af børn og gamle mennesker, og så nogle ganske få teenagere der ligesom Alex har overlevet EMP'en.

Det er ikke tilfældigt at byen hedder Rule. Der er mange regler, og de er ikke alle sammen af det gode. Alex bliver nødt til at få orden på sine prioriteter og finde ud af hvad hun vil bruge sit liv til. Og så ender bogen i øvrigt i den vildeste cliffhanger, så nu bliver jeg nok nødt til at købe de næste to bind. 

Foreløbig er det nemlig kun bind 1, der kan lånes fra folkebibliotekerne.

Jeg havde egentlig håbet på at det var en stand alone-bog. 

På den anden side kan jeg næsten ikke vente på at læse videre om Alex og den voldsomme verden hun befinder sig i.