
Nu ser det ud til at det er blevet interessant igen. Tidligere i år læste jeg "Ready, Player One" af Ernest Cline. Fantastisk, btw.
"Gamer" er en bog for børn fra 8-9 år vil jeg mene. Måske mest for drenge, for den handler om en træt og nedslidt verden, hvor aggressioner leves ud via computerspillet Virtual Kombat. For gadebørn kan vejen ud af fattigdom og fare være at blive 'fundet' under en talentscreening.
Og det er netop det, der sker for Scott, hovedpersonen i "Gamer".
Han bliver flyttet fra gaden til en slags børnehjem hvor børnene kæmper mod hinanden for at blive elitegamere og derved vinde den største præmie. Men præmien er ikke hvad den ser ud til, og det er spillet heller ikke.
Plottet er usandsynligt og persontegningen meget spinkel. Men det gør ikke noget, for pulsen stiger når kampene udspilles i cyberspace og det bogstaveligt talt er liv eller død, det hele handler om.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar